​Skriv til os: tandlaegerne9@mail.dk

Bestil tid 48 17 27 16

Kosmetiske behandlinger

Tandblegning

Misfarvninger af tænderne skyldes aflejring på overfladen af tanden af farvestoffer fra mad og drikkevarer som kaffe, te og rødvin. Også nydelsesmidler som tobak og lakrids og visse former for flydende medicin, for eksempel jernmikstur kan give misfarvninger.


Alderen spiller også en rolle. Når vi bliver ældre, bliver vores tænder mere gullige eller grå. Det skyldes dog naturlige processer, som man kan diskutere, om man skal gøre noget ved. Hvis ældre mennesker får alt for hvide tænder for eksempel på en protese eller bro virker det unaturligt.


I vores klinik bruger vi kun hjemmeblegning, da det er den metode, der har de færreste gener og bivirkninger.


Ved første besøg tages aftryk af tænderne, hvorefter der fremstilles en skinne som passer præcist til tænderne med plads til blegemidlet på den synlige del af de tænder som skal bleges. Det er vigtigt, at skinnen ikke berører tandkødet og inden blegningen kan påbegyndes, foretages grundig afpudsning af de tænder som skal bleges, hvis nødvendigt.


Til blegning hjemme anvendes en brintoveriltegel, hvis koncentration er noget mindre end den, tandlægen bruger. En hjemmeblegning tager 2–3 uger, hvor man har en blegeskinne på 1-2 timer om dagen, eller hele natten.

Bivirkninger af tandblegning

Cirka halvdelen af patienterne oplever bivirkninger som følge af tandblegning. En stor del oplever følsomhed over for kulde og varme i nogle dage efter behandlingen. Irritation af tandkødet i forbindelse med blegebehandlingen er også meget almindelig. I visse tilfælde er bivirkningerne så udtalte, at behandlingen må afbrydes. Har patienten plastfyldninger i blegeområdet, må man være indstillet på, at disse skal udskiftes efter behandlingen, da disse ikke bleges i takt med tænderne.


Effekt og holdbarhed af ekstern blegning

Der er få videnskabelige undersøgelser af effekt og holdbarhed af ekstern blegning, men de første synlige farveændringer ved hjemmeblegning vil ofte ses efter få dage. Der opnås en synlig effekt hos de fleste patienter, men holdbarheden af det endelige blegeresultat varierer meget i takt med ens levevis. Ændres denne ikke, må blegningen gentages efter et til tre år. Men normalt kan man bruge den samme blegeskinne igen ved fornyet behandling.

​Tandlægerne Allerød

M.D. Madsensvej 9

3450 Allerød

Telefon: 48 17 27 16

tandlaegerne9@mail.dk

CVR-nr.: 38164325

​Åbningstider

​Mandag

Tirsdag 

Onsdag

Torsdag

Fredag

8.00 - 17.00

8.00 - 18.00

8.00 - 16.30

8.00 - 18.00

8.00 - 16.00​

Telefonen er åben i hele klinikkens åbningstid, men bedste træffetid er fra 8:30 - 14.30.

   Bestil tid hos tandlægerne Allerød​

Udfyld vores formular her, hvis du vil bestille tid til eftersyn, en behandling eller have mere information om priser. 

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt